måndag 25 november 2013

Ekstra Bladet om den danska invasionen i Lomma!

Jag har valt att publicera Ekstra Bladets hela text idag om de danska politikerna som flöt i land i Lomma. Så här skriver reportern, Sverre Quist, om den danska invasionen:  
Det er noget af et særsyn, der i disse dage møder flere hundeluftere og strandgæster ved nogle kyststrækninger i Sverige. 
Danske politikeransigter skvulper nemlig rundt blandt tang og havskum hos vores naboer, vi har haft så mange krige med. 
I denne omgang er der dog tale mere stilfærdige begivenheder. 
Flere partiers valgplakater fra det netop overståede kommunalvalg er således drevet hele vejen over Øresund fra Danmark til Sverige. 
Det skriver den svenske blogger Calle Rockbäck, der også har de fine billeder på sin blog. Blandt de danske ansigter i det svenske er den konservative folketingspolitiker Benedikte Kiær, der netop er blevet valgt til borgmester i Helsingør. 
Byen har traditionelt haft særdeles meget med svenskerne at gøre, men om der er tale om et tættere Øresundssamarbejde eller et politisk valgforbund er det svært at blive klog på. 
Således har det endnu ikke været muligt at få fat i Benedikte Kiær. 
Lidt længere mod syd befinder LA-politikeren Poul V. Jensen sig i Gentofte. 
Også hans ansigt er de seneste dage blevet mere kendt i de vestlige dele af Sverige. Og det lykkedes Ekstra Bladet at få fat på politikeren. 
 - Er du i gang med at tage valgplakater ned igen?
 - Ja, det er jeg. 
 - Hvor langt har du så været omkring? 
10 mand ude
 - Det er ikke noget jeg selv gør-der er ti mennesker ude i dette øjeblik. 
- Er der en enkelt af dem i Sverige?  
- Nej. 
-Hvordan kan det være? 
-Fordi mit valgområde er Gentofte-kredsen. 
-Jo, men du har jo sneget dig ind på svensk territorium også. 
-Det kender jeg ikke til. 
-Du har altså ikke styr på dine plakat-folk, kan jeg forstå. 
 -Ved du hvad, jeg tror sådan set ikke, at jeg har brug for den her samtale. 
Taget af Tuborg-stormen 
 -Nu skal du høre.  Det er fordi, Sverige er blevet invaderet af valgplakater, blandt andre dine. - -Nå ok. Det må være dem, stormen har taget, der er røget i Øresund. I Tuborg-området blæste alle plakaterne ned. Nogle må være landet i Øresund og drevet til Sverige. 
- Skal svenskerne regne med, at I henter plakaterne? 
-Nej, ikke med mindre vi får en henvendelse omkring det. 
- Inspirerer det dig til, hvordan du kan nå ud til nye stemmer ved næste valg? 
-Nej, det tror jeg ikke. 
Til lands, til vands... 
 - En sidste ting: Må jeg foreslå et slogan til næste valg. 
 -Ja, det kan du. 
"Poul V. Jensen. Til lands, til vands og i luften." 
-Ha, ha... 
 -Eller i hvert fald "Til vands... " 
-Ja, ok. Tak skal du have.
Länken till Ekstra Bladet HÄR!

Inga kommentarer: